Ørnens ret analyse

Asger Jorn: "Ørnens ret" (1951) 74,5 x 60 

Billedbeskrivelse

På billedet kan man se en mørk figur med flere hoveder. Den har 2 hoveder i toppen, som peger til hver sin side. Derudover har den et hoved lidt længere nede. Hvert hoved har et øje. Hovederne har store munde, med store skarpe tænder. Figuren er mest malet med sort, men man kan også se andre farver, som blå, brun og rød. Man kan også se et kranie nede i venstre side. Lidt længere til venstre kan vi se en sort kat. I bunden af billedet er der helt rødt.  

Komposition

Billedet er meget fladt, men man kan godt se at den store sorte figur er mere fremme.

Farver

Farverne er meget mørke og dystre. De tre farver der dominere er den sort farve - som der er mest af -, den røde farve og den hvide farve. Farverne er helt forvrænget.

Bevægelse

Billedet er dynamisk, da det føles som om at der er meget bevægelse i billedet. Der er ikke mange vandrette og lodrette linjer, men flere diagonale og bugtede linjer. Det skaber bevægelse i billedet. Penselstrøgene er meget synlige, og træder meget frem.

Tolkningsanalyse

De sorte farver i billedet og kraniet, symboliserer døden. Den røde farve i bunden kunne være blod, og kunne også

symbolisere noget med at dø. Billedet føles meget sørgeligt. Det store væsen, kunne også symbolisere frygt og vrede. Det ser også ud som om at Væsenet beskytter noget. Billedet kunne også symbolisere helvede, med død, blod og fare.

Socialanalyse

Eftersom billedet blev malet i 1951, hvilket er nogle få år efter anden verdenskrig. Billedet fortæller at det var meget vildt, farligt og frygtindgydende. Blodet i bunden kunne også fortælle om spildet af menneskeliv, hvor den store unge figur hersker over det.

Abstrakt billede

Abstrakt billede
Dette abstrakte billede er delt op i lys og mørke. Farvene i bunden er meget mørke og dystre og bliver så mere lyse og glade. I toppen af billedet er det helt lyst. Man kan ikke helt se toppen af billedet, da der var mere hvidt op i toppen.
Man kan tolke billedet som helvede i bunden og himlen i toppen. Man kan godt se at i bunden ligner farverne nogle farlige væsener, og de bevæger sig op imod himlen. Der er sat meget fokus på de røde-, sorte- og lilla farver, men der er også nogle gule og blå farver, og oppe i toppen er der selvfølgelig også den hvide farve.

Impressionistisk maleri

Impressionistisk maleri
Jeg har malet et maleri af et billede i naturen. I bunden af maleriet ses vejen og i toppen af billedet er himlen. Foran himlen kan man se træer og buske. Man kan se at himlen bliver mere og mere mørkeblå, jo længere man kommer op, da det bliver mørkere på billedet. I midten kan man se at der er et forbudtskilt, og på begge sider af den, er der en henholdsvis rød hæk til højre og en grøn hæk til venstre. Den røde farve i billedet trækker meget frem, og den lyseblå trækker meget tilbage.

Billede	Tidspunkt/Dato	Noter
1	4-11-2016 Kl. 15:27	Der er ikke mange skyer på himlen. Det er tørvejr og solen står hverken lavt eller højt på himlen. gaden på billedet føles lidt mørk.
2	5-11-2016 Kl. 15:28	Billedet er taget på næsten samme tidspunkt som det forrige billede, men denne gang regner det. Man kan se at naturen spejler sig i vandpytterne på vejen, og det ser lysere ud end billedet før. billedet er meget skyet.
3	5-11-2016  kl. 15:51	Billedet er ligesom forrige billede, da det regner og er skyet. Da billedet er taget lidt senere end det før, er det blevet mørkere.
4	5-11-2016  kl. 16:29	billedet er taget samme dag som de to forrige billeder. Dette billede har dog ændret sig meget, da det er blevet lidt tåget. det har fået billedet til at se mere hvidt ud. den hvide farve trækker tilbage, og får de andre farver til at træde frem. Træerne i dette billede, føles derfor tættere på end ved de andre billeder. Naturen spejler sig også i vandpytterne ved det billede.
5	08-11-2016 Kl 17:07	Dette billede er taget nogle dage senere ca. kl. 17. Da det er i november billedet er taget, bliver det mørkt meget tidligt. hvis billedet var taget midt i juli, vil det være meget lysere. Når man ikke kan se meget lys fra solen, er der derimod en ekstern lyskilde. Det er nogle lygtepæle der er bag mig. Man kan se at det lyser gaden op. I dette billede regner det ikke, så der er ingen afspejling i gaden. Træerne ser meget mørke ud, så det er svært at se forskel på træerne og buskene.

Analyse af Monets "Høstakken 1890-91

Hvilke farver er brugt?

•  Der er mange farver blandet i billedet. Der er kold/varme kontrast. Der er mange varme farver i høstakken, som får den til at træde frem. De kolde farver, træder tilbage. Der er mange kolde farver i baggrunden. Det man får mest øje på er den røde farve, som er en meget varm farve.

Hvordan er der skabt lys og skygge? Hvilke farver har lyset og skyggerne i hans billede?

• Med de kolde farver i baggrunden, er der skabt skygge. Med de varme farver i forgrunden er der skabt lys.

Hvordan har han benyttet farverne til at skabe rum i billederne? Overvej i denne forbindelse, hvordan farverne i og bag ved høstakken virker på hinanden.

•  han har skabt rum i billedet ved at lave forskellige lag af farver. Man kan se at det skildre mellem jord og himmel pga. farvernes skift.

Zoom ind på billedet: Hvad kendetegner Monets penselstrøg? Beskriv længde, former, mængde af maling.

•  Monets penselstrøg er meget små, og det er i en formgivende retning. Han har brugt meget maling i høstakken, men færre mængder af maling til baggrunden. 

Hvilket (stemnings)indtryk får man af naturen i Monets høstak-billede?

•  det føles meget tomt, med de kolde farver som træder tilbage og fordi Monet har valgt at bruge jordfarver. Det føles tåget, da farverne er meget utydelige.

Følg linket og undersøg, hvordan er dine impressionistiske fotografier anderledes ift. Monets landskabsmalerier: https://en.wikipedia.org/wiki/Haystacks_(Monet_series)

• Monets billeder ser mindre virkelige ud end ved mine impressionistiske billeder. Mine billeder er også fotografier, mens Monets billeder er malerier. Monets billeder fokuserer på lys og skygge, frem for at det ser ægte ud. I Monets billeder er der også mere forskel på de forskellige billeder af samme natur. Det er også nemmere at ændre ved malerier end fotografier

perioder

1. Før 1600-tallet

begrædelsen, 1305
- Landskabet kan ofte symbolisere, at der findes ”noget større”( fx idealer, det guddommelige, idyllisk skønhed

-Gittos di Bondone

2. 1600-tallet

1. 

Udsigt over Leiden fra nordøst, 1650

- Landskabet får selvstændig værdi som motiv. Der er skabt højere grad af dybde. Landskabet ville kunne genfindes i virkeligheden

-Jan van Goyen

3. Romantikken

Vandringsmanden 1818

Indsejling til Venedig, 1843.

Udsigt over havet fra Møns klint, 1850

- Landskabet som sceneri. Landskabet giver lidt dybde og er med til at give en fornemmelse af, at vi er et udefinerbart sted på jorden.

-Casper David Friedrich

4.  Realismen

Klipperne ved Etratet efter stormen, 1870

- Landskabet bliver mere realistisk gengivet. Man ønsker ikke at forskønne, idealisere eller idyllisere virkeligheden. Her er ikke ”noget større”. Her gengives naturen som den iagttages

-J.N.W Turner

-Gustav Courbet

5. Impressionisme

Høstakke, 1890-91

- Landskabets øjeblikkelige indtryk indfanges. Man gengiver hvordan lys og vejrforhold påvirker indtrykket af landskabet. Man malede malerierne færdige i naturen

-P.C Skovgaard

-Claude Monet

- Udsigt over havet fra Møns klint, 1850, olie på lærred, 124x185 cm

6. Postimpressionisme

Mont Saint-Victorie, 1885-87

- Landskabets detaljer er mindre vigtige. Landskabet er ikke længere naturtro gengivet. Landskabets mønstre og farver kommer i fokus

-Poul Cezanne

Naturen

Naturen i dette maleri føles meget storslående. Det føles som om at maleren vil få naturen til at se stor og fantastisk ud. Der er meget dybde i billedet, da man kan se at bjergene fortsætter længere ude i maleriet.
I billedet kan man også se at de hvide og blå farver træder tilbage, mens træerne og bjergene træder frem.

Skygger

Tegning af krøllet papir.
Her har jeg krøllet et stykke papir, og tegnet skyggerne på den. Jeg har ikke tegnet selve papiret, men skyggerne. der hvor det er mørkest er der hvor der er mest skygge. Der er både slagskygge og egenskygge.

Perspektivtegning

Perspektivtegning
Jeg har tegnet en perspektivtegning af en af gangene på Herning Gymnasium. På billedet sidder jeg lidt til højre, så jeg har valgt at sætte forsvindingspunktet til højre for midten. forsvindingspunktet er sat bagerst hvor gangen slutter, og de ortogonale linjer, som er der hvor væggen skærer med henholdsvis loftet og gulvet, går mod forsvindingspunktet. Jeg har så sat 3 døre ind i hver side. Dørene bliver mindre og mindre og tættere og tættere på hinanden, jo længere væk man kommer, fordi det er sådan vi ser det. I højre side er dørene smallere end venstre side. Fordi min synsvinkel er i højre side, og så sidder jeg i en spids vinkel til at se dørene i højre side, og så ser de smallere ud, selvom de i virkeligheden er lige store alle sammen. På perspektivtegningen er der også malerier. De bliver, ligesom dørene, mindre og mindre og kommer tættere og tættere sammen jo længere man kommer væk, og de er også bredere i højre side end venstre.

Statisk og dynamisk komposition

Dynamisk:

Statisk:

Farver

Kolde og varme farver:
Her har vi sat den kolde farve - blå - i en cirkel rundt om de varme farver rød og orange. Man lægger mest mærke til de varme farver i midten.

Komplementærfarver:
Her er farverne rød og grøn brugt som komplementærfarver. De er modsætninger i farvecirklen. vi har brugt 2 nuancer af grøn.

Lyse og mørke farver:
Her er de lyse farver i toppen, og når man trækker længere ned, bliver farverne mørkere og mørkere.

Kvantitet og kvalitet:
Her er kvalitetsfarven den røde og kvantitetsfarverne alle de andre farver. På trods af at der er så mange farver af kvantitet, er det den røde farve man lægger mærke til.

Lys

Jeg har tænkt på at lave sådan at der hvor lyset er skarpest, er mest hvidt. På billederne er der egenskygge. Det øverste billede er en trappe og det nederste er en lysestage.
Der hvor den hvide farve er stærkest, er der hvor der er mest lys.

For-, mellem- og baggrund

Dette billede er delt op af tre grunde. det er forgrunden, baggrunden og mellemgrunden.

Forgrunden er solbrillerne og grenen oven på den forreste røde solbrille, fordi det er det der står foran.

Baggrunden er bygningen i baggrunden og den blå himmel. 

Mellemgrunden er træerne, da det er det der står mellem forgrunden og baggrunden. Man kan se på det træ tættest på midten, at en af de sorte solbriller er foran den og bygningen og himlen er bag det.

I billedet er der også repoussoir, da solbrilllerne er med til at skabe det. Der kunne dog være mere repoussoir, hvis solbrillerne var længere fremme.

Centralperspektiv

Raffaello Santi “Skolen i Athen” (1509 - 1510)
I dette billede er der brugt centralperspektiv. Det kan man se ved at linjerne samler sig mod et forsvindingspunkt som ligger i midten. Her er der ortogonaler, som er de linjer der går mod forsvindingspunktet. Her er forsvindingpunktet ude i himlen på den anden side af bygningen og ortogonalerne er kanterne på bygningen.

Illusionrum og billedrum

  

Illusionrum
Dette billede har et Illusionrum, da man kan se at bolden er i forgrunden. Bagved kan vi se landskabet i mellemgrunden og helt bagerst er der bjergene og himlen i baggrunden.


Billedrum
Dette billede har et billedrum, da det er sat fladt op, og der ikke er nogen dybde i det. Vi kan ikke se nogle for-, bag- eller mellemgrund.

Statisk og dynamisk komposition

Dette er et statisk billede lavet på sort baggrund

Man kan se det er et statisk billede, da der er 3 grønne rektangler som går op i luften, hvor den ene i midten er lidt tykkere end de to i siden. På toppen af rektanglerne er der blå trekanter som vender på den flade side, som er med til at skabe ro. Tværs over de grønne rektangler er der 4 røde rektangler som er skiftevis til højre og venstre. Det gør billedet en smule dynamisk. Man kan også se det er lidt dynamisk da de røde rektangler ikke har samme størrelse.

Dette er et dynamisk billede lavet på sort baggrund.

Man kan se at billedet er dynamisk fordi det har en gul rombe, som står på spidsen i bunden, hvilket skaber uro, og ovenpå spidsen af den er der en blå oval. Og ud fra den blå oval er der fem gule rektangler som går til forskellige sider, og er forskellig størrelse. Ovenpå de gule rektangler i siderne og i midten er der røde trekanter som står på spidsen og på de andre 2 gule rektangler er der lilla stjerner som også står på spidsen, hvilket gør det meget dynamisk.